Andreas

Trommer
Dygtig til at undervise børn og unge. Underviser både begyndere og viderekomne i alle genrer.

Om Andreas

Andreas er en ung trommeslager med rødder i det mere rockede aarhusianske musikmiljø. Han har allerede nu sat sit præg på den danske upcomingscene med flere udgivelser og koncerter på CV’et. Han specialiserer sig i personligt udtryk og evnen til at kunne komponere originalt på instrumentet – så hvis du har en drøm om en dag at være aktiv i bands og et musikmiljø med trang til at fortælle sine egne historier, er Andreas et særdeles godt match.

Andreas er desuden venstrehåndstrommeslager på et højrehåndssetup – så til de der måtte være af slagsen, er det helt klart en fordel at blive undervist udfra det princip. Undervisning af højrehåndet er selvfølgelig ikke et problem.

Om undervisningen:

Filosofien er at lære at spille samtidig med at lære at udtrykke sig. Undervisningen tager selvfølgelig udgangspunkt i velkendte teknikker – men med det mål at omsætte det til egne idéer og grooves. I praksis betyder det, at noget af tiden feks. kan gå med koordinationsøvelser, etuder og rudiments og resten af tiden kan gå med at spille til musik af yndlingsbands, gå i dybden med de bedste trommeslageres spillestil, skrive egne grooves og finde ind til dit eget udtryk.

Andreas siger:

“Selvom det hele kan lyde lidt teknisk, egner forløbene sig også aldeles godt til begyndere og let-øvede, da ingen er for “nye” til at udtrykke sig. Jeg tager udgangspunkt i elevens egne ønsker om udvikling af spillestil, så om man har styr på det meste og bare mangler lidt inspiration eller vil starte helt fra bunden med øveplade, teknikker, og kompositionsøvelser på trommesættet er alt velkommen.”

Underviser også hos dig?

Ja. Kørselsgebyr oven i prisen skal påregnes. Andreas underviser ellers i eget øvelokale på Søren Frichs vej i Aarhus.

Priser

30 minutter: 175 kr.
45 minutter: 275 kr.
60 minutter: 350 kr.

Rabatter

5 ture: indkassering af introrabat.
10 ture: 5 pct. i rabat og introrabat.
15 ture: 7 pct. i rabat og introrabat.
20 ture: 8 pct. i rabat og introrabat.
25 ture: 10 pct. i rabat og introrabat.
Skriv til Andreas og kontoret
Vi vender hurtigt tilbage med mulige tider
Dit navn *
E-mail *
Evt. telefon
Postnummer *
Instrument *
Besked