Om underviseren
Mit navn er Anna Kathrine, jeg er 30 år gammel og uddannet med en kandidat i rytmisk sang fra Det Jyske Musikkonservatorium fra linjen ’rytmisk musik og bevægelse’ og teoretisk pædagogik.
Som musikunderviser har jeg erfaring bl.a. fra Norddjurs Friskole, daghøjskolen Frontsession og Testrup Højskole, hvor jeg underviste i sammenspil og SDS (Sang, dans og trommespil). Derudover har jeg haft soloelever i klaver og sang (både børn og voksne).
UDDANNELSE: 2019-2024: Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus (Rytmisk Musik og Bevægelse, Musikpædagogik)
2018-2019: PERFORM – AFUK, København
2014-2015: MGK Ø (Musikalsk Grundkursus Østjylland) med linjen Rytmisk Sang
Min professionelle baggrund: Jeg har udgivet to selv-komponerede EP’er under navnet “ANKAH”, hvoraf den ene blev nomineret til en Scandinavian Soul Music Award. Derudover har jeg arbejdet med teatermusik og bl.a. komponeret musik til forestillingen ”DIX” v. Teater Carbon og Fluks, der vandt “Årets Forestilling” ved Scenekunstens Priser 2023.
Om undervisning
Som underviser har jeg et stort engagement for at skabe rammer for en sjov og legende tilgang til musik. Jeg er god til at møde mennesker, der hvor de er, og skabe en god og tryg stemning. Det, mener jeg, er et nødvendigt udgangspunkt for at kunne skabe et trygt læringsmiljø og møde mange forskellige mennesker i øjenhøjde. Det ligger mig meget på sinde at bidrage til en god kultur i læringsrummet, der bygger på engagement, gensidig respekt og forståelse.
Den undervisning, jeg tilbyder, vil typisk foregå hjemme hos mig i min lejlighed på Frederiksbjerg, Aarhus C. I undervisningen vil der vil være fokus på alt fra kropspositur, forhold mellem krop og stemme, rytmetræning og improvisation. Jeg er også uddannet yogalærer, og jeg har derfor arbejdet med krop og vejrtrækning i flere forskellige sammenhænge, hvilket jeg også bruger i arbejdet med sangerkroppen.
Den første lektion
En lektion vil typisk bestå af opvarmning, hvor vi arbejder med både krop og musikalitet. Derefter arbejder vi med et nummer og vil have fokus på forskellige aspekter af fremførelsen. Det kan både være udtryk, improvisation, rytme, intonation, vejtrækning, støtte mm. Sidst vil du få en opgave til næste lektion.