Camilla

Elbas, Guitar, Klaver, Sang
Dygtig sanger og pianist underviser begyndere og øvede. Underviser også i guitar og bas!

Om Camilla
Camilla har spillet musik i mange år med hovedinstrumenter i klaver samt sang og er uddannet i musik fra universitetet. Camilla søger hele tiden at udvikle sig selv, så hun kan tilbyde den bedst mulige undervisning. Hun er blandt andet ved at tage en kandidat i musikpædagogik.

Camilla har erfaring både med rytmisk og klassisk klaver, performance med band samt solo. Hun har yderligere stor erfaring indenfor musikteknologi og musikteori.
Camilla er specielt god til nybegyndere.

Om Undervisningen
Camilla underviser børn ned til 6 års alderen, nybegyndere og let øvede. Camilla underviser både på dansk og på engelsk.

Klaver
I løbet af undervisningen gennemgår vi både becifringsspil, akkompagnement og klassisk klaver. Variationen heraf hjælper til både at øge elevens tekniske kunnen samt teoretiske viden. Teori og praksis går hånd i hånd. Undervisningen bygger på at man bliver en god praktiker ved at forstå teorien bag, og forstår teorien bedre ved at bruge den i praksis.

Sang
I løbet af undervisningen arbejdes der med opvarmning og forskellige tekniker, der kan hjælpe eleven med at synge svære passager. Eleven vælger sangen vi arbejder med, da det er vigtigt at eleven kan lide at synge sangen. Vi kommer derudover også til at arbejde med mikrofonteknik.

Bemærk at sangundervisning tilbydes kun til rytmisk sang.

Sang – den første lektion
Til den første lektion bedes eleven vælge en sang, som de ønsker at synge. Sangvalget skal sendes til Camilla senest 3 dage før lektionen.
I lektionen vil vi først og fremmest arbejde med en grundig opvarmning, imens elevens stemme udforskes. Vi vil også bruge tid på at diskuterer niveau, ambitioner og ønsker til undervisningen.

Musikteori
Camilla tilbyder undervisning i almen musikteori, anset hvilket formål dette har.
Om du ønsker at søge på universitetet, konservatoriet, lektiehjælp, eller bare vil have en større forståelse for musik.

Guitar
Camilla udbyder også guitarundervisning til nybegyndere. Dette tilbydes dog ikke til øvede. Til guitarundervisning skal eleven selv medbringe egen guitar. Vi vil i undervisningen lære om akkorder, tabs samt rytme.

Bas
Camilla tilbyder som noget nyt undervisning i bas til nybegyndere. Her vil vi snakke om bassen generelt, bassens funktion, samt lære at spille efter noder og tabs.
Eleven skal selv medbringe egen bas

Særligt for begyndere
Camilla har stor erfaring med nybegyndere, og størstedelen af hendes elever er kommet til hende som nybegyndere.

Underviser også hos dig?

Nej. Camilla underviser i eget øvelokale i Aalborg C.

Priser

30 minutter: 200 kr.
45 minutter: 300 kr.
60 minutter: 399 kr.

Rabatter

5 ture: indkassering af introrabat.
10 ture: 5 pct. i rabat og introrabat.
15 ture: 7 pct. i rabat og introrabat.
20 ture: 8 pct. i rabat og introrabat.
25 ture: 10 pct. i rabat og introrabat.