Julius L.

Akustisk guitar, Guitar, Guitar og sang synkront, Rytmisk guitar, Sang, Sangskrivning
Dygtig virtuos guitarist med stor musikalsk og pædagogisk erfaring tilbyder undervisning i København.

Om Julius
Musik har altid været i mit liv – jeg startede med spansk guitar, som med tiden blev suppleret med den elektriske. Sideløbende med guitarspillet, brugte jeg intuitivt min sangstemme. Jeg var så heldig, at folk omkring mig kunne høre potentialet i min sangstemme, og jeg blev undervist i en retning, som ledte mig til at finde min egen sangstemme.

Som den evighedsstudent jeg er, har jeg modtaget en masse undervisning – herunder som MGK-elev.

Hvis min elev gør sig tanker om en musikalsk tilværelse, kan jeg fortælle om hvordan man sætter sådan et liv sammen.

Jeg underviser i alle rytmiske genrer (pop – rock – jazz – latin mm.).

Pædagogisk erfaring
Jeg har seks års erfaring som freelance musikunderviser og har otte års erfaring fra skolevæsenet. Denne erfaring kommer af at være ansat som musiklærer på en folkeskole parallelt med mit liv som musiker og sangskriver.

Det skal være sjovt at spille musik!
Ligegyldigt om eleven starter som yngre eller ældre, lægger jeg vægt på at forme undervisningen ud fra elevens ambitioner og hvad eleven kan li’ af musik.

Vi sætter en fælles målsætning sammen, og så tilrettelægger jeg elevens undervisning, så eleven spiller musik som vedkommende kender. Jeg præsenterer teknikker, som fremmer elevens udvikling, og eleven bliver også bekendt med nye genrer.

Jeg er en skarp formidler og har udviklet et simpelt musikalsk sprog og egne metoder for bedst muligt at indstudere materiale med eleven. Jeg snakker ofte om mennesket i musikken, når jeg underviser. Jeg vil gerne arbejde med elevens udtryk og lytter til hvad der motiverer den enkelte.

Samtidig inkluderer jeg den allervigtigste motivation: det skal være sjovt at spille musik!

Hvordan starter jeg på guitar?
Det kan virke uoverskueligt at sidde med guitaren første gang. Men guitarspil kan lyde på så mange måder! Man kan lære tre akkorder, lære noder, spille et riff osv. – alt er guitarspil! Der er faktisk ikke langt til, at eleven kan spille sin første sang/node. Efter at vi har introduceret guitaren til dig og simplificeret det første nummer, så vil eleven allerede efter første undervisningslektion opleve at guitaren ikke er så uoverskuelig. Alt kan simplificeres! Og tilsat tålmodighed og tid, så vil eleven opleve sine færdigheder vokse.

Sangen der kommer indefra
Som sangelev arbejder vi med kroppen som instrument. Alle kan synge, men det at synge længe og synge de svære ting kræver, at vi mærker hvad der sker i kroppen.

Vi skal arbejde med:

  • støtte
  • intonation
  • klang
  • mundens betydning
  • mikrofonteknik
  • udtale

Sangskrivning
I min sangskrivningsundervisning underviser jeg ud fra at finde elevens udtryk i sangen. Eleven vil blive udsat for skriveøvelser via dogmer og benspænd, både til lyrik såvel som instrumentation.

Selv har jeg otte års erfaring med at skrive sange og har skrevet sange på engelsk og dansk i et utal af genrer.

PS: Man kan godt kombinere sang og guitarundervisning.

Underviser også hos dig?

Ja, hvis eleven bor inden for en radius på 4 km fra Julius' hjem på Frederiksberg. Ellers foregår undervisningen hos Julius.

Onlineundervisning

Julius L. tilbyder onlineundervisning - virtuelt via Skype, Messenger eller via video.
Læs mere...

Videoundervisning

Julius L. tilbyder videoundervisning og kan lave videoer til dig, der tager udgangspunkt i dit niveau, behov og ønske. Ved videoundervisning vil du typisk som ny elev betale prisen for 60 min. (også selvom videoen typisk vil være kortere), da der er meget forberedelse forbundet med videoproduktionen.
Læs mere...

Priser

30 minutter: 225 kr.
45 minutter: 300 kr.
60 minutter: 375 kr.

Rabatter

Vi giver altid en gratis lektion (30 min.) til nye elever, hvis du køber et 10 turs kort eller mere*. Ved 5 ture plus introlektion= 50 pct. rabat på de første 30 minutter af introlektionen. Jo flere lektioner du køber, jo mere rabat.

Rabatter:
Enkeltlektioner: ingen rabat
5 ture: indkassering af introrabat.
10 ture: 5 pct. i rabat og introrabat. (*= én gratis lektion)
15 ture: 7 pct. i rabat og introrabat.
20 ture: 8 pct. i rabat og introrabat.
25 ture: 10 pct. i rabat og introrabat.
Sådan! :)
Udfyld og indsend formularen herunder helt uforpligtende, og så hører du fra os, når underviseren har fundet plads til dig i skemaet.
Brug beskedfeltet til at fortælle om dit niveau og dine ønsker til undervisningen. Du modtager herefter en kvittering på mail.

Skriv til Julius L. og kontoret

Dit fulde navn *
E-mail *
Telefon
Telefonnummeret deles ikke med andre end din underviser, som gerne vil have mulighed for at ringe dig op, når I skal aftale dato.
Postnummer *
Vi har brug for at vide, hvor I landet du bor, så vi kan finde en underviser tæt på dig. Dit postnummer deles ikke med andre end din underviser.
Instrument *
Besked