Om Tobias
Tobias Yohannes er rytmisk sanger og har beskæftiget sig med musik og sang de sidste 15 år samt modtaget undervisning på hhv. kommunale musikskoletilbud, MGK Sjælland og lektorer fra de danske konservatorier. Tobias har rødder i kirke og- korverden, men performer nu primært med band. Som sanger bevæger Tobias sig ofte indenfor soul, pop, funk og jazz, men han har også tidligere beskæftiget sig med genrer såsom Bossa Nova og Musical. Ved siden af sangerrollen spiller Tobias brugs/rytmeklaver og klassisk klarinet. Som sangunderviser benytter Tobias sig primært af teknikker fra Cathrine Sadolins Komplette Sangteknik og Anne Rosings teorier om sangerkrop og kernestemme. “Jeg har stået på en scene det meste af mit liv og glæder mig til at give noget af den glæde videre”, siger Tobias.
Om undervisningen
For Tobias er performance en stor del af udtrykket som sanger/sangerinde. Hvilken historie skal fortælles, og hvordan opnås dette bedst? Tobias arbejder meget med sangerkroppen som instrument, hvilket indebærer korrekt positionering, åndedræt, støtte og opmærksomhed på eventuelle irritationer på hals/stemmebånd. Som elev hos Tobias tager I afsæt i lige præcis det, du ønsker at arbejde med og forbedre dig indenfor, hvad end det er kunstnerisk udtryk, klangfarve, dramatik, støtte eller noget helt femte, du kommer med.
Musik er oftest sjovest, når man beskæftiger sig med noget man kan lide. Derfor kan du nemt komme til at forme undervisningen præcis, som du ønsker.
(NB: Tobias underviser også børn og brænder meget for musikpædagogik. Han har stor pædagogisk erfaring med børn fra 6 års-alderen og opefter).
Den første lektion
Ved den første lektion kommer I til at bruge tid på at lære hinanden at kende, samt forventningsafstemme, så Tobias ved hvad du ønsker at arbejde med. Dernæst vil han rigtig gerne høre din stemme, så han har et lydbillede af dig som sanger. Til sidst lægger vi en plan for hvilke sange, vi skal arbejde med fremadrettet.