
Om underviseren
Jeg startede som trommeslager, da jeg var barn, og har produceret og komponeret på computer siden jeg var teenager. Det har jeg blandt andet dyrket, da jeg gik på Engelsholm Højskole på linjen elektronisk musik og på Skaberskolen i Gentofte (en dagshøjskole med fokus på kreative processer).
Nu studerer jeg sangskrivning på Det Jyske Musikkonservatorium her i Aarhus.
Om undervisningen
Jeg lægger allermest vægt på, at det er en behagelig oplevelse at være i et undervisningsrum. Det handler ikke om at spille perfekt eller lave den perfekte produktion, men om at udvikle sig og prøve ting af.
Her er lidt om, hvad man kan forvente af de forskellige “instrumenter”, jeg underviser i:
Musikproduktion
Hvad kan en DAW (f.eks. Ableton Live, Logic, FL Studio el. andet.)? Et indblik i hvad programmet kan og alle de små hemmelige tricks, der gør det hele meget sjovere. Vi gennemgår alt fra forskellen på MIDI og Audio til hvad det der sidechaining egentlig er.
Synthesizer
En gennemgang af hvad en synthesizer kan, og hvordan man kan komme frem til lige den lyd, man har i hovedet.
Trommer
Undervisning i basis-grooves, rudiments og alt muligt andet, alt efter ønske (OBS: Jeg kan i øjeblikket desværre ikke undervise i trommer i mit øvelokale, så jeg har kun mulighed for at undervise ude hos elever).