Om undervisningen

Først og fremmest skal du finde en lærer. Måske har du fundet én ved at se på profilerne, men ellers kan vi hjælpe dig. Ring eller skriv til os, så finder vi en god løsning, som passer dig. Det er ganske uforpligtende. Du kan se samtlige lærer på dit instrument ved at klikke på linket til det pågældende instrument på forsiden eller under ‘Instrumenter’.

Få din første lektion gratis!*

Du får altid en gratis introlektion som ny elev, hvis du som minimum køber et 10-turs kort!

Du kan helt selv vælge, om du vil købe turkortet på forhånd eller efter introlektionen. I begge tilfælde smider instrumentundervisning.dk en lektion på 30 minutter oveni ganske gratis! Det vil sige, at du får 11 lektioner a 30 min. for 10 lektioners pris! Det gælder selvfølgelig også hvis du vælger 45 min. eller 60 minutters lektioner, og det kan jo være en god ide at have tid til at komme i dybden med tingene. Også her får du en gratis 30 min. ganske gratis oveni og endda en ekstra rabat. Det gælder naturligvis også, hvis du vælger 15, 20 eller 25 ture. Her er der endda ekstra rabatter at hente – udover den ekstra gratis lektion! Kontakt os endelig for at høre mere om de gode rabatter, vi tilbyder ved turkort.

50 pct rabat på introlektionen ved 5-turs kort
Du kan også blot købe fem lektioner efter introlektionen – så kvalificerer du dig til 50 pct. i rabat på de første 30 min. af introlektionen.  Du kan vælge mellem 5, 10, 15, 20 og 25-turs kort. Jo flere ture du køber, jo mere rabat er der at hente. Du kan naturligvis også blot vælge at tage én lektion ad gangen, men så opnår du ikke rabat.

30, 45 eller 60 minutters lektioner

Vi opererer med tre længder på lektionerne: 30, 45 eller 60 minutter. Generelt kan man komme lidt mere i dybden med tingene med 45 eller 60 minutters lektioner, så det kan være værd at overveje, hvis budgettet tillader det. Du kan selv vælge, hvor ofte du ønsker at gå til undervisning, men vi anbefaler, at du går én gang om ugen eller hver 14. dag, hvis det er muligt, for det er vores erfaring, at du på den måde opnår de bedste resultater.

Hvor foregår undervisningen?

Undervisningen foregår typisk hos din lærer eller i et øvelokale tilknyttet ham eller hende. Nogle lærere kommer også gerne hjem til dig og underviser. Her skal du dog regne med et kørselsgebyr oveni, for det tager jo tid at komme frem og tilbage.

Filsofi

Al undervisning under instrumentundervisning.dk bygger på en klar undervisningsfilosofi. Vi søger sammen med eleven at skabe et kreativt miljø i trygge, hyggelige rammer, hvor der er plads til grin, samtidig med at vi vægter engagement, kvalitet og den faglige læring højt. Så bliv ikke overrasket, hvis du bliver budt en kop kaffe eller te, når du kommer til undervisning. Vi kan nemlig godt lide, at det er hyggeligt, for et trygt og rart læringsmiljø giver de bedste resultater. Det er vi slet ikke i tvivl om.

Moderne hjælpemidler

Flere af vores undervisere bruger moderne hjælpemidler som videoer, hvor lektierne bliver spillet igennem i langsom tempo, så du har lyd og billede på det, du skal øve sig på. Vi supplerer naturligvis med udleverede noder og andet materiale. Underviserne er dygtige og engagerede, så vi kan love dig, at hvis du øver dig, så opnår du hurtige fremskridt. Generelt går vi op i, at du lærer de grundlæggende færdigheder som akkordspil (for klaver og guitar), rytmer og – alt efter niveau – nodespil. For al undervisning gælder det, at læringen sker igennem både konkrete numre med tilknyttede øvelser osv.

Den røde tråd

Vi anser undervisningssituationen som et samspil mellem elev og lærer. Derfor tager vi naturligvis også udgangspunkt i dine ønsker for undervisningen. Så længe der er en rød tråd, og du udvikler dig godt, er vi glade. Vi går dog ikke på kompromis med det, du bare skal lære, men vi gør det forhåbentlig på en sjov og inspirerende måde.
Koncentreret undervisning

Tag dog ikke fejl. Undervisningen er koncentreret og målrettet, og vi forventer, at du er engageret og øver dig, så du når dine mål.