-
Hvad får jeg i løn?
Du bestemmer selv din løn! Vi har nogle løntabeller, som vi bruger, men du
bestemmer helt selv, hvad du tager for din undervisning. Når en elev køber turkort, vil der komme
nogle rabatter på, som deles procentuelt mellem instrumentundervisning.dk og dig som
underviser. Det er jo godt for alle, hvis en elev committer sig til et længere forløb, og her kan
eleven så få noget rabat ved køb af turkort.
-
Hvordan foregår afregning?
Afregning som B-indkomst via faktura, som du sender til os én gang om måneden, når du har
aktive elever. Du får hele beløbet udbetalt, men vi indberetter din indtægt til Skat.
-
Hvordan får jeg elever?
Du kan få elever på to måder. Enten via din profil, hvor en elev skriver til dig, eller fordi vi
anbefaler dig til de henvendelser, der kommer ind uden adresse på en specifik underviser. I
sidstnævnte tilfælde må du endelig byde dig til, at du er klar på at få flere elever.
-
Den gode profil.
Jo mere personlig din profil er jo bedre. Eleven skal gerne kunne mærke din personlighed og se sig
selv som din elev. Skriv gerne ’du’ og ’din’, så man får fornemmelsen af, at du skriver direkte til din
elev. Skriv om din musikalske baggrund, og hvad du lægger vægt på i undervisningen. Underviser
du i flere instrumenter, så skriv gerne et afsnit til hvert instrument.
-
Hvor og hvornår arbejder jeg?
Du placerer selv din undervisningstid i samarbejde med eleven. Eleven køber typisk turkort, og når
aftalen først er på plads mellem kontoret, eleven og dig, så styrer du helt selv hvornår du
underviser. Det kan være en fordel for alle at have en fast undervisningstid hver eller hver anden
uge, og måske en eller flere faste undervisningstider, så du kan have flere elever, men det
bestemmer du selv.