Axel R.W.

Akustisk guitar, Guitar, Musik- og lydproduktion, Rytmisk guitar, Sangskrivning
Det kan og skal være sjovt at spille og skrive musik

Om underviseren

Hej! Jeg hedder Axel.
Jeg har spillet guitar i 10+ år og har blandt andet spillet Soul, Indie-rock, Pop og Blues i diverse coverbands. Lige nu arbejder på mit soloprojekt TIL GRIN, hvor jeg laver Smadre-pop, der henter inspiration fra blandt andet Punk, Techno og Bulgarske kvindekor.

Jeg har modtaget undervisning blandt andet på Furesø Musikskole, hvor jeg har fået guitarundervisning i tolv år og sangundervisning i to år. I 2025 blev jeg student fra Aurehøj Gymnasium, hvor jeg havde Musik A og Musik- og Lydproduktion. Lige bagefter var jeg på Skaberskolen, som er et talentudviklingsforløb i Komposition og kreative processer.

Mange af aspekterne i sangskrivning og produktion startede jeg med at lære selv, hvilket udover at være sjovt og spændende også har gjort mig meget bevidst om, at der er virkelig mange måder at lære at spille og skabe musik, og at det eneste, der afgør om man gør det rigtigt, er om man har det sjovt med det.

Om undervisningen
Det absolut vigtigste for mig er at sørge for, at det er sjovt at spille musik. Det gælder både, hvis man lige er begyndt at spille musik som hobby, og faktisk især også, hvis man gerne vil gøre det til en karrierevej. Jeg tror ikke på, at benhård disciplin er måden, man bliver god til at spille og skrive musik; i virkeligheden handler det bare om, at hvis man har det sjovt med det, man laver, bruger man automatisk mere tid på det.

Guitarundervisningen tager udgangspunkt i, at du sender mig nogle sange, du godt kan lide, og så lærer jeg dig, hvordan du spiller dem. Det er en utrolig effektiv og motiverende måde at lære at spille guitar på, fordi man får en masse teknikker ind, uden det bare bliver død teori og øvelse. Forskellige øvelser og teori kan også være virkelig nyttige, så alt efter, hvad du helst vil have, kan de enten blive sneget ind i undervisningen, eller bare være en del af programmet. Det, jeg især arbejder med, er improvisation, dynamik, og hvordan man virkelig kan udtrykke sig gennem musik i stedet for bare at spille det.

Sangskrivning og musikskabelse kan virke utrolig overvældende, når man begynder, Derfor starter vi med at give dig et overblik over de forskellige aspekter i sangskrivning såsom tekst, improvisation, melodik, harmonik, arrangement, og så kan vi dykke ned i sange, du elsker, og lære nogle ting fra dem. Det skal selvfølgelig heller ikke blive for tørt, så sideløbende går vi faktisk også bare i gang med at skrive.

Sådan! :)
Udfyld og indsend formularen herunder helt uforpligtende, og så hører du fra os snarest! Brug gerne beskedfeltet til kort at fortælle om dit niveau og dine ønsker til undervisningen. Du modtager herefter en kvittering på mail.

Skriv til Axel R.W. og kontoret

Besked
Instrument *
Dit fulde navn *
Elevens alder *

Fra 1. januar 2026 indføres moms på musikundervisning for elever over 30 år.

Bemærk: Der kommer ikke moms på undervisningen, hvis du er over 30, og køber den til en person under 30 år (fx dit barn, din kæreste, en ven eller et familiemedlem). Du skal blot oplyse ved bestillingen, hvem undervisningen er til. Vi kommer ikke til at kontrollere alderen.

Er du selv — eller er modtageren af undervisningen — over 30 år, kan det meste af momsen dog trækkes fra i skat!
Du er meget velkommen til at ringe til os på 28 74 61 22, så guider vi dig gerne om fradrag og øvrige muligheder.

E-mail *
Telefon
Telefonnummeret deles ikke med andre end din underviser, som gerne vil have mulighed for at ringe dig op, når I skal aftale dato.
Postnummer *
Vi har brug for at vide, hvor I landet du bor, så vi kan finde en underviser tæt på dig. Dit postnummer deles ikke med andre end din underviser.

Underviser også hos dig?

Ja, Axel kan også undervise hos eleven, evt. mod et mindre kørselsgebyr (aftales alt efter afstand). Ellers foregår lektionerne på Pladehals Allé 33, 2450 København S.

Priser

30 minutter: 180 kr.
45 minutter: 260 kr.
60 minutter: 325 kr.

Rabatter

Vi giver altid en gratis lektion (30 min.) til nye elever, hvis du køber et 10 turs kort eller mere*. Ved 5 ture plus introlektion= 50 pct. rabat på de første 30 minutter af introlektionen. Jo flere lektioner du køber, jo mere rabat.

Info vedrørende moms: Pr. 1. januar 2026 er der moms på undervisningen for elever over 30 år. Det gælder kun elevens alder - ikke betaleren. Du kan dog trække det meste af momsen fra i skat. Af GDPR-mæssige årsager tjekker vi ikke din alder. Ring gerne til kontoret for vejledning. Priserne her på profilen er uden moms.

Rabatter:
Enkeltlektioner: ingen rabat
5 ture: indkassering af introrabat.
10 ture: 5 pct. i rabat og introrabat. (*= én gratis lektion)
15 ture: 7 pct. i rabat og introrabat.
20 ture: 8 pct. i rabat og introrabat.
25 ture: 10 pct. i rabat og introrabat.

Onlineundervisning

Axel R.W. tilbyder onlineundervisning - virtuelt via Skype, Messenger eller via video.
Læs mere...

Videoundervisning

Axel R.W. tilbyder videoundervisning og kan lave videoer til dig, der tager udgangspunkt i dit niveau, behov og ønske. Ved videoundervisning vil du typisk som ny elev betale prisen for 60 min. (også selvom videoen typisk vil være kortere), da der er meget forberedelse forbundet med videoproduktionen.
Læs mere...