
Om Kasper
Jeg har spillet guitar de sidste 20 år og har gennem tiden beskæftiget mig med en bred vifte af genrer inden for rytmisk musik. Til daglig arbejder jeg som udøvende musiker, både live og i studiet.
Siden jeg afsluttede MGK i 2022, har jeg arbejdet med en række forskellige danske artister og turneret flittigt i både Danmark og udlandet. Jeg har blandt andet arbejdet med Mina Okabe, Ussel, Ung-Skab, Josva, Knægt m.fl.
Sideløbende med mit virke som musiker har jeg undervist privatelever og har desuden arbejdet som musiklærer på en privatskole. Her underviste jeg blandt andet elever frem mod deres musikeksamen.
Undervisningen foregår som udgangspunkt i mit studie på Nørrebro.
Undervisning
Fællesnævneren for al min undervisning er at det skal være sjovt, motiverende og at eleven kan mærke at de gør fremskridt. Det gælder om at finde ud af hvad elevens individuelle mål er.
GUITAR: I min undervisning lægger jeg vægt på teknik, groove, overblik, hørelære og teorien bag det hele. Her videregiver jeg redskaber som eleven kan bruge til selv at lave øvelser, som vil hjælpe dem med at få den lyd eller de tekniske kompetencer eleven søger.
BAS: Jeg tilbyder bas undervisning til begyndere og let øvede. Her er der fokus på at lære sange, teknik, groove og overblik.
MUSIKTEORI/HØRELÆRE: Dette hører naturligvis med ind under både guitar og bas, men jeg tilbyder det også som enkeltfag.
Første lektion
Det er vigtigt at musik helst skal forblive sjovt. I din første lektion med mig vil vi derfor først og fremmest prøve at finde frem til det du gerne vil lære. Derefter kan vi lægge en plan for hvordan du når dit mål, på en måde der passer ind i din hverdag.