
Om Jacob
Jacob har spillet guitar, siden han var 7 år gammel. Siden da har han spillet mange forskellige genrer, hvor han altid har syntes, at den mest udfordrende også var den mest spændende. Således har Jacob bevæget sig gennem genrer som pop, blues, rock, metal (fra klassikerne til det helt tunge). Den sidste håndfuld år har han som udøvende musiker dykket ned i vestafrikansk musik, og spillet en del jazz i forskellige afarter.
Jacob færdiggjorde sin bachelor på Det Jyske Musikkonservatorium i 2026 og har derudover flere års erfaring med at undervise, herunder to år som fast guitarlærer på Frederiksbjerg Guitarskole i Aarhus C.
Om undervisningen
Undervisningen hos Jacob kommer til at være styret af, hvad der interesserer dig som elev. Musik handler her om glæden, man får af at kunne spille med på sit yndlingsnummer, finde på et fedt riff, eller improvisere en solo i en samspilssammenhæng. Derfor er det vigtig, at undervisningen tager udgangspunkt i netop sådanne mål. Ud fra dette ville man f.eks. finde nogle lignende sange, nogle øvelser til at skærpe teknikken, eller se på teorien bag nogle bredere koncepter.
Den første lektion
Den første lektion kommer til at handle om, hvad man som elev forventer at få ud af undervisningsforløbet. Derudover vil der være tid til lidt spil for at kunne bedømme niveauet til den følgende undervisning.