
Om underviseren
Mit navn er Adis Basic, og jeg er uddannet accordeon-/harmonikaspiller med klaver som bifag fra Musikkonservatoriet. Jeg har altid elsket og ønsket at undervise både børn og voksne i musik. Jeg er meget passioneret omkring musik og elsker at spille forskellige genrer og temaer såsom italiensk, russisk, tango, balkan og moderne musik m.m.
Jeg er dansker med balkan-baggrund og taler dansk, engelsk og bosnisk.
Om undervisningen
Jeg underviser i accordeon/harmonika samt keyboard/klaver. Jeg planlægger min undervisning i tæt samarbejde med eleverne og tager udgangspunkt i den type musik, som du bedst kan lide. Undervisningen tilpasses dine ønsker og niveau, og når du har opnået et grundlæggende kendskab til instrumentet, begynder vi at arbejde med musikstykker efter dine egne præferencer.
I accordeon underviser jeg på alle niveauer: begynder, øvet og meget øvet.
I klaver underviser jeg kun begyndere og let øvede.
Jeg tilbyder også teoriundervisning til dem, der har behov for det, for eksempel elever, der skal forberede sig til optagelsesprøve på Musikkonservatoriet. Da denne proces kan være udfordrende for nogle, vil jeg gerne være med til at gøre den nemmere og mere overskuelig.