
Om underviseren
Jeg brænder for at give musikken videre, da musiken har haft stor personlig betydning for mig. Jeg er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus i Almen Musikledelse.
Mine hovedfag er rytmisk klaver, sang og korledelse. Gennem årene har jeg undervist mange elever i musik.
Om undervisningen
Jeg har stor erfaring med rytmisk klaver og sang. Vi kan dykke ned i jazz, pop, højskolesang eller komponere din egen musik.
Er du interesseret i sangskrivning / indspilning?
Jeg deler ud af min erfaring og lærer dig at producere en god demo i musikprogrammet Logic Pro X.
Jeg kan også introducere dig til akustisk guitar (rytmisk), hvis du er begynder.
Jeg kan give dig et musikalsk overblik, så du kan blive en selvstændig musiker, og jeg tilpasser undervisningen efter dit niveau og dine ønsker. Vi kan arrangere et fast tidspunkt eller aftale fra gang til gang.