Elias S.

Akustisk guitar, Congas, Guitar, Hørelære/Musikteori, Klaver, Percussion, Rytmisk guitar, Sang
Alle har musik i sig – lad os finde din lyd sammen!

Om underviseren
Jeg hedder Elias og jeg underviser i sang af rytmisk og kirkemusikalsk karakter. Jeg har selv modtaget en del privatundervisning samt også på MGK Sjælland, Næstved Musikskole og Holsted Kirke (Kirkemusik).

Som sanger bestræber jeg mig på at være alsidig, så man kan passe ind i mange forskellige kontekster – denne tilgang til mit musikervirke har ledt mig til at have medvirket i alt fra popmusikalske projekter, jazz og coverbands, partybands, rockbands og diverse fusionsprojekter, og jeg har derfor en bred musikalsk erfaring. Nu beskæftiger jeg mig mest med jazz-, soul- og fusionsmusik og både som sanger, pianist og percussionist.

Om undervisningen
Der findes en sang for alle stemmer. Det er mit motto for sang, og jeg tror ikke på, at man ikke kan lære at synge, eller at man “bare” synger dårligt. I min sangundervisning vil der derfor være et fokus på repertoire, så vi finder netop de sange som du gerne vil synge.

Rent sangteknisk har jeg et stort fokus på stærk og defineret rytmisk fornemmelse, støttet klang og vibrato, klar intonation og at man producerer en selvsikker lyd. Der er dog selvfølgelig også mulighed for at arbejde med netop de ting, som du gerne vil, og min undervisning tager udgangspunkt i Complete Vocal Technique og tilstødende litteratur (ikke uddannet).

Jeg tilbyder også klaverundervisning med fokus på både den brede musikforståelse og instrumentfokuseret spilleteknik. Vi arbejder med improvisation, akkord- og skalakendskab, rytmik og akkompagnement – både når du spiller for andre og for dig selv – samtidig med at vi styrker dit nodekendskab og din teknik. Undervisningen tilpasses dit niveau og dine musikalske mål, så du får et solidt fundament og frihed til at udfolde dig kreativt ved klaveret.

Derudover har jeg mulighed for også at tilbyde undervisning på begynderniveau i guitar eller congas.

Sådan! :)
Udfyld og indsend formularen herunder helt uforpligtende, og så hører du fra os snarest! Brug gerne beskedfeltet til kort at fortælle om dit niveau og dine ønsker til undervisningen. Du modtager herefter en kvittering på mail.

Skriv til Elias S. og kontoret

Besked
Instrument *
Dit fulde navn *
E-mail *
Telefon
Telefonnummeret deles ikke med andre end din underviser, som gerne vil have mulighed for at ringe dig op, når I skal aftale dato.
Postnummer *
Vi har brug for at vide, hvor I landet du bor, så vi kan finde en underviser tæt på dig. Dit postnummer deles ikke med andre end din underviser.

Underviser også hos dig?

Ja, Elias kan også undervise hos eleven, evt. mod et mindre kørselsgebyr (aftales alt efter afstand). Ellers foregår lektionerne på Jyllandsvej, 4700 Næstved.

Onlineundervisning

Elias S. tilbyder onlineundervisning - virtuelt via Skype, Messenger eller via video.
Læs mere...

Videoundervisning

Elias S. tilbyder videoundervisning og kan lave videoer til dig, der tager udgangspunkt i dit niveau, behov og ønske. Ved videoundervisning vil du typisk som ny elev betale prisen for 60 min. (også selvom videoen typisk vil være kortere), da der er meget forberedelse forbundet med videoproduktionen.
Læs mere...

Priser

30 minutter: 210 kr.
45 minutter: 290 kr.
60 minutter: 370 kr.

Rabatter

Vi giver altid en gratis lektion (30 min.) til nye elever, hvis du køber et 10 turs kort eller mere*. Ved 5 ture plus introlektion= 50 pct. rabat på de første 30 minutter af introlektionen. Jo flere lektioner du køber, jo mere rabat.

Rabatter:
Enkeltlektioner: ingen rabat
5 ture: indkassering af introrabat.
10 ture: 5 pct. i rabat og introrabat. (*= én gratis lektion)
15 ture: 7 pct. i rabat og introrabat.
20 ture: 8 pct. i rabat og introrabat.
25 ture: 10 pct. i rabat og introrabat.