Jens N.

Percussion, Sammenspil, Trommer
Jens er underviseren, der tilretterlægger lektionerne individuelt for netop dig og får dig til at brænde endnu mere for musikken.

Om Jens
Til daglig er jeg musiklærer og lærervikar på en folkeskole, og jeg har tidligere undervist i sammenspil på en ungdomsskole. Jeg begyndte at spille musik i 5. klasse, da jeg startede til trommeundervisning. Det tændte en ild i mig, som intet havde gjort før. Det er nu mange år siden, at jeg sad i trommestolen for første gang, og siden er den ild kun blevet større. Jeg valgte musiklinjen på efterskolen, i gymnasiet og på højskolen og opbyggede en endnu større viden om og forkærlighed for musikken. Jeg har produceret musik, spillet i band og lært nye instumenter, fordi min gejst for at lære og spille musik kun er vokset med årene og stadig gør det. Det har gjort, at jeg selv vil give gejsten og kærligheden til musikken videre, og jeg vil med andre ord gøre hvad jeg kan for at give dig den bedste musikundervisning som overhovedet muligt!

Om undervisningen
I mine fag lægger jeg især vægt på motivationen og fagligheden. Jeg mener, at ens at niveau rykker sig enormt, når man kombinerer de to ting. Desuden lægger jeg vægt på at tilrettelægge undervisningen for netop dig. I trommer synes jeg, at det er vigtigt først og fremmest at få et godt forhold til instrumentet og dets uhyre vigtige opgave i musikken. Man skal lade trommesættet, og generelt rytmikken, blive en del af en selv, så man kan spille bedst muligt. Min anden prioritet i trommer er at udforske de forskellige genrer og stilarter, der hører til trommernes verden. Min egen trommelærer lagde vægt på, at vi spillede en masse forskellige sange, øvelser og beats, så man kunne føle sig hjemme på trommesættet, uanset hvad man skulle spille. I percussion synes jeg, ligeledes, at det er vigtigt at få et godt forhold til, hvad instrumentet kan. Percussion er en instrumentgruppe, hvor der er et hav af muligheder, som man kan udfolde og fordybe sig i. Jeg lægger stor vægt på, at lade nysgerrigheden og fantasien tage hånd om ens læringsproces, samt at kombinere det med rytmik og teknik. I sammenspil lægger jeg især vægt på motivationen og gejsten for potentialet i musikken. Jeg vil vise, hvor magisk det kan være at stå i et øvelokale og skabe musik sammen med andre. Selvfølgelig vil bandet selv skulle spille deres musik, men jeg vil gøre mit bedste for at inspirere med idéer til musikken og selvfølgelig også performance-delen.

Den første lektion
I vores første lektion skal vi først og fremmest lære hinanden at kende. Vi skal snakke om, hvilket niveau vi er på, men vigtigst af alt hvilke ambitioner du har med undervisningen. Derudover kommer vi til at snuse lidt til det instrument, du gerne vil lære. Efter denne lektion vil jeg skræddersy et forløb til netop dig, så du kan lære instrumentet på din helt egen måde.

Underviser også hos dig?

Ja, Jens kan også undervise hos eleven mod et mindre kørselsgebyr (aftales alt efter afstand). Ellers foregår lektionerne på Holmbladsgade, 2300 København S.

Onlineundervisning

Jens N. tilbyder onlineundervisning - virtuelt via Skype, Messenger eller via video.
Læs mere...

Videoundervisning

Jens N. tilbyder videoundervisning og kan lave videoer til dig, der tager udgangspunkt i dit niveau, behov og ønske. Ved videoundervisning vil du typisk som ny elev betale prisen for 60 min. (også selvom videoen typisk vil være kortere), da der er meget forberedelse forbundet med videoproduktionen.
Læs mere...

Priser

30 minutter: 210 kr.
45 minutter: 290 kr.
60 minutter: 370 kr.

Rabatter

Vi giver altid en gratis lektion (30 min.) til nye elever, hvis du køber et 10 turs kort eller mere*. Ved 5 ture plus introlektion= 50 pct. rabat på de første 30 minutter af introlektionen. Jo flere lektioner du køber, jo mere rabat.

Rabatter:
Enkeltlektioner: ingen rabat
5 ture: indkassering af introrabat.
10 ture: 5 pct. i rabat og introrabat. (*= én gratis lektion)
15 ture: 7 pct. i rabat og introrabat.
20 ture: 8 pct. i rabat og introrabat.
25 ture: 10 pct. i rabat og introrabat.
Sådan! :)
Udfyld og indsend formularen herunder helt uforpligtende, og så hører du fra os, når underviseren har fundet plads til dig i skemaet.
Brug beskedfeltet til at fortælle om dit niveau og dine ønsker til undervisningen. Du modtager herefter en kvittering på mail.

Skriv til Jens N. og kontoret

Dit fulde navn *
E-mail *
Telefon
Telefonnummeret deles ikke med andre end din underviser, som gerne vil have mulighed for at ringe dig op, når I skal aftale dato.
Postnummer *
Vi har brug for at vide, hvor I landet du bor, så vi kan finde en underviser tæt på dig. Dit postnummer deles ikke med andre end din underviser.
Instrument *
Besked