Jonas R.

Elektronisk musik, Lydkunst, Musik- og lydproduktion
Nysgerrig og eksperimenterende musikunderviser med fokus på kreativitet, frihed og personlig udvikling.

Om underviseren
Jeg hedder Jonas, er i midten af 20’erne og bosat i Aarhus, hvor jeg studerer Elektronisk Komposition på DIEM. Jeg har de sidste 7 år produceret, komponeret og eksperimenteret med musik i mange forskellige genrer.

Jeg arbejder selv meget med fysiske objekter, eksperimenterende mikrofonteknikker og hardware analogt udstyr og bruger som udgangspunkt Ableton som DAW. Jeg spiller også klaver, hvilket jeg har gjort i omkring 8 år.

Elektronisk musik kan være svær at definere, og skal man overhovedet gøre det? Alt synes muligt, og det kan derfor til tider virke uhåndgribeligt og flyvsk – sådan har jeg i hvert fald selv oplevet det. For mig kan elektronisk musik være alt og intet på samme tid – det handler om frihed, at have det sjovt, at være nysgerrig og opdage nye spændende ting om sig selv og verden omkring os.

Om undervisningen
Undervisningen vil i trygge rammer tage udgangspunkt i elevens eget virke, niveau og nysgerrighed. Vi vil både arbejde fagligt og teoretisk med bl.a. lyddesign, komposition og mixing. Der vil være fokus på opgaver, der reflekterer over og styrker de mere flyvske sider af at producere musik, såsom:

● Workflow: Hvordan laver man musik – hvilke lydkilder bruger man, hvordan strukturer man sig og hvordan bruger man sine styrker og ‘svagheder’ i processen?
● Inspiration og kreativitet: Hvordan overvinder man det berygtede “blanke ark” og genererer idéer?
● Æstetik: Hvilket udtryk vil jeg gerne have i min musik og hvordan opnår jeg det?
● Bæredygtighed: Hvordan bliver det ved med at være sjovt og spændende at lave musik?

Det vigtigste er, at musik overordnet forbliver en sjov, givende og lærerig del af vores liv. Og det kan bl.a. opstå ved, at dele kreative processer, tilegnet viden og tanker i sociale konstellationer.

Sådan! :)
Udfyld og indsend formularen herunder helt uforpligtende, og så hører du fra os snarest! Brug gerne beskedfeltet til kort at fortælle om dit niveau og dine ønsker til undervisningen. Du modtager herefter en kvittering på mail.

Skriv til Jonas R. og kontoret

Besked
Instrument *
Dit fulde navn *
E-mail *
Telefon
Telefonnummeret deles ikke med andre end din underviser, som gerne vil have mulighed for at ringe dig op, når I skal aftale dato.
Postnummer *
Vi har brug for at vide, hvor I landet du bor, så vi kan finde en underviser tæt på dig. Dit postnummer deles ikke med andre end din underviser.

Underviser også hos dig?

Ja, Jonas kan også undervise hos eleven, evt. mod et mindre kørselsgebyr (aftales alt efter afstand). Ellers foregår lektionerne i Tøndergade, 8000 Aarhus C.

Onlineundervisning

Jonas R. tilbyder onlineundervisning - virtuelt via Skype, Messenger eller via video.
Læs mere...

Videoundervisning

Jonas R. tilbyder videoundervisning og kan lave videoer til dig, der tager udgangspunkt i dit niveau, behov og ønske. Ved videoundervisning vil du typisk som ny elev betale prisen for 60 min. (også selvom videoen typisk vil være kortere), da der er meget forberedelse forbundet med videoproduktionen.
Læs mere...

Priser

30 minutter: 260 kr.
45 minutter: 340 kr.
60 minutter: 419 kr.

Rabatter

Vi giver altid en gratis lektion (30 min.) til nye elever, hvis du køber et 10 turs kort eller mere*. Ved 5 ture plus introlektion= 50 pct. rabat på de første 30 minutter af introlektionen. Jo flere lektioner du køber, jo mere rabat.

Rabatter:
Enkeltlektioner: ingen rabat
5 ture: indkassering af introrabat.
10 ture: 5 pct. i rabat og introrabat. (*= én gratis lektion)
15 ture: 7 pct. i rabat og introrabat.
20 ture: 8 pct. i rabat og introrabat.
25 ture: 10 pct. i rabat og introrabat.