
Om underviseren
Mit navn er Julius, jeg er i slutningen af 20’erne, og jeg er rigtig glad for at skrive musik og spille på min elektriske guitar.
Jeg starter på Syddansk Musikkonservatoriet i Esbjerg i 2026.
Jeg har en bred musikalsk baggrund med rødder i pop/rock og jazz/fusion guitar. I de seneste år har jeg brugt meget tid på at skrive og indspille musik med forskellige kunstnere – primært med mit eget pop/rock band “Lyst”. Jeg elsker at spille koncerter, og jeg har spillet rigtig mange af dem! Rundt i hele landet og en håndfuld gange i udlandet.
Om undervisningen
Jeg vil gerne være en lærer, du kan lære det hele hos – lige meget om du vil lære dad rock eller videospils musik. Det er altid elevens musikalske interesser, min undervisning tager udgangspunkt i og tilrettelægges efter. Jeg mener, at musik er allerbedst, når man spiller den musik, der gør dig glad.
Jeg har en rig forståelse for musikkens byggeklodser, sangskrivning og guitarteknik, og dette kan undervisningen sagtens tage udgangspunkt i. Hvis du mangler den tekniske kunnen eller forståelsen bag dit nuværende musikprojekt, har jeg værktøjerne til at skubbe dig i den rigtige retning.