Klaudiusz

Trommer
Med 30 års erfaring og et par tusinde livejobs bag sig, tilbyder Klaudiusz en inspirerende, varieret og veltilrettelagt undervisning i trommesæt. Speciale: Rock- og funkrytmer, nyere og ældre jazz , trommeteknik, 30 års erfaring i undervisning af børn, unge, voksne og ældre samt borgere med specielle udfordringer.

Om Klaudiusz:
Jeg har 30 års erfaring som passioneret og dedikeret musiker og underviser og har beskæftiget mig med stort alle genrer fra heavy rock over covermusik til country og jazz .

Jeg har deltaget i flere jazzstævner og modtaget undervisning af bl.a. Jonas Johansen, Kresten Osgood, Hugo Rasmussen , Janus Templeton m.fl. og har også deltaget i master classes med Billy Hart (Miles Davis9 , Alex Acuna (Weather Report). I min tid bag sættet har jeg lejlighedsvis spillet  med musikere som : Finn Oddeskov , Jens Jefsen, Peter Rosendal, Peter Bødker samt mange andre.

Inspiration
Jeg elsker at inspirere mine elever med den energi, jeg henter fra live-jobs og den uendelige inspirationskilde man finder på nettet i dag.

Pocket, time, groove, improvisation og teknik er grundelementer i min karriere som musiker og underviser. Flere af mine tidligere elever har i dag en professionel karriere i musikbranchen.

Om undervisningen:
Jeg tager altid afsæt i dine individuelle behov og dit niveau. Alder og niveau er underordnet bare lysten er der. Det skal være sjovt og inspirerende at spille og få det til at svinge og groove. Du kommer til at beskæftige sig med de fleste genrer og stilarter i sammenspil med elevens ønsker.

Dét lægger jeg vægt på
I undervisningen arbejdes der med basal trommeteknik, rytmer, grooves, fills, periodefornemmelse, improvisation m.m. Grundlæggende nodelæsning og aflytning indgår også i undervisningen.

Du kommer også til at spille til backing tracks (music minus one – princippet ”play along”) for at øve og styrke eleven i en sammenspilssituation. At spille ”på øret” og gribe bolden i luften er også en del af undervisningen.

I undervisningen giver jeg også tips og idéer til live-spille-situationen.

50 pct. rabat på introlektionen
Som ny elev får du altid 50 pct. på de første 30 min. af introlektionen, hvis du efterfølgende køber mindst et 5-turs kort.

Underviser også hos dig?

Nej. Undervisningen foregår centralt i Silkeborg C.

Priser

30 minutter: 250 kr.
45 minutter: 375 kr.
60 minutter: 499 kr.

Rabatter

5 ture: indkassering af introrabat.
10 ture: 5 pct. i rabat og introrabat.
15 ture: 7 pct. i rabat og introrabat.
20 ture: 8 pct. i rabat og introrabat.
25 ture: 10 pct. i rabat og introrabat.
Skriv til Klaudiusz og kontoret
Vi vender hurtigt tilbage med mulige tider
Dit navn *
E-mail *
Evt. telefon
Postnummer *
Instrument *
Besked