Om Linda
Jeg hedder Linda og jeg er sanger og guitarist. Jeg startede selv med at få undervisning i guitar for mange år siden, bare liiige for at lære de 3 basale akkorder. Men det blev til lidt mere!!!
Jeg har derefter udviklet mit guitarspil i form af at spille sammen med andre musikere. Nu tager jeg ud og spiller som solomusiker samt i et band. Alt det jeg kan i min fritid.
Jeg underviser i akustisk guitar – det kan både være spansk eller western.
Undervisning
Jeg vil fokusere på elevens niveau og motivation. Undervisningen skal være både sjov og inspirerende.
Eleven skal føle at der er en udvikling fra gang til gang; uden at føle sig alt for presset, da det er her mange opgiver/springer fra – ud fra min erfaring.
Hvordan man sidder rigtigt med en guitar, er også en meget vigtig faktor for at forblive motiveret. Og ikke mindst hvordan og hvor længe man øver sig fra gang til gang; her vil jeg komme med alle de tips og input jeg har erfaret selv.
Hvis – OG KUN HVIS – eleven er med på det, vil jeg gerne koble noget sang på så hurtigt som muligt i forløbet, da det giver nogle kæmpe fordele fx i den rytmiske indlæring.
Første lektion
Vores første lektion vil bestå af en helt kort præsentation af os begge, og af instrumentet (guitaren), så vi kommer hurtigt i gang med det som eleven er kommet for; undervisning og spil.
Jeg tilpasser mig den enkelte elev og lægger stemningen ud fra min fornemmelse af elevens personlighed. Så kører det …!