
Om underviseren
Min musikalske baggrund er ret speciel. Allerede som 15-årig fik jeg dispensation til Musikkonservatoriet, hvor jeg studerede i ét år. Fra den dag har musikken været en integreret del af mit liv.
Jeg er multiinstrumentalist og arbejder på professionelt niveau med guitar, klaver og sang. Jeg har spillet på en lang række store scener rundt om i landet og har været på international turné tre gange som guitarist og artist.
I 2026 stiftede jeg mit firma Eagleroad Music, hvor jeg er gået all in på min karriere som singer-songwriter. Derudover har jeg flere års undervisningserfaring. Jeg har tidligere undervist på en musikskole uden for Aarhus samt på Kragelundskolen i Højbjerg. Over en periode på 5–6 år har jeg fungeret som primær underviser, hvilket har givet mig stor erfaring med undervisning, formidling og relationen til elever.
Jeg er Native American fra USA og lever et spirituelt liv, hvor musik og kreativitet udspringer af denne filosofi.
Om underviseren
Jeg tror på, at musik har kraften til at åbne døre, skabe forbindelser og forandre liv. Derfor går jeg altid helhjertet ind i min undervisning – med energi, nærvær og ægte engagement. Jeg elsker at se elever vokse, finde deres egen stemme og turde udtrykke sig frit gennem musikken. Min undervisning tager altid udgangspunkt i den enkelte elevs lyst, niveau og overskuelighed, og det er vigtigt for mig, at vi har det sjovt i udviklingsprocessen.
Jeg underviser primært i guitar, klaver, bas og sang. I undervisningen arbejder vi både med musikteori og den kreative proces. Undervisningen skræddersyes individuelt, så den passer præcist til dig som elev, og vi fokuserer på de områder, du ønsker at udvikle.
Som udgangspunkt kan dette være arbejde med sange, du selv vælger, hvor vi dykker ned i teori, arrangementforståelse og dit instruments rolle i musikken – så du både udvikler teknisk kunnen, musikalitet og personlig udtryk.