
Om underviseren
Jeg har i de sidste 15 år brugt det meste af min fritid på at spille og dyrke musik. Musik har fyldt i mit hjem lige så længe jeg kan huske, og jeg har selv modtaget guitarundervisning fra 3. til 9. klasse samt trommeundervisning i min gymnasietid. På mit gymnasium dimitterede jeg med et 10-tal i Musik A. Jeg spillede også i skolebandet og har optrådt til utallige forårskoncerter, både i folkeskolen og på gymnasiet.
Om undervisningen
Jeg har erhvervserfaring som underviser og her har mit store fokus været på formidling. Specifikt i forhold til at undervise i instrumenter mener jeg, at det er vigtigt at skabe et forhold mellem materiale og elev. Spil musik som eleven kan lide, så får man automatisk lyst til at prøve hårdere og øve mere. Dog er det også vigtigt at lægge grundstenene først. Jeg vil have fokus på både det helt basale, men også at spille sange i deres helhed samt læsning og forståelse af nedskrevet musik, primært tabulatur.