
Om underviseren
Jeg spiller leadguitar i flere genrer – rock, heavy, shred-guitar – alt mellem klassisk heavy og dødsmetal. Jeg har lavet fire fuldlængde udgivelser og tre EP’er samt en håndfuld singler i mine bands, Impalers & Crucible. Jeg har spillet guitar i cirka 20 år og spillet koncerter i 15 af dem. Jeg elsker musik fra spil og film, og jeg spiller ofte klassikere på akustisk guitar (Ennio Morricone, Matt Uelmann) og laver en gang i mellem sjove covers, feks. hvordan ville Klendathu Drop fra Starship Troopers lyde, hvis den var indspillet på Metallica’s …And Justice For all.
Jeg har også en uddannelse i Lyddesign, det vil sige produktion af musik samt teori, så jeg er vant til at producere demo’er hjemme, samt andre småprojekter for forskningens skyld.
Om undervisningen
Hvis du gerne vil starte på at lære guitar, eller du gerne vil tage dit game videre til det næste niveau, så kan jeg give dig værktøjerne til at udvikle dig.
Vil du spille alle de seje heavy-riffs fra dine yndlingsbands?
Vil du lære de teknikker, som dine helte bruger i deres solo’er?
Vil du lære selv at kunne læse musik – IKKE noder, men tabs? OG også selv skrive tabs i Guitar Pro?
Og vil du prøve at indspille din guitar og måske lige smide en harmoni ovenpå?
Eller måske vil du have en introduktion til akustisk guitar. Eller bare lige lære hele soloen på Tornado of Souls?
Så skal jeg vise dig det.
Overordnet vil du lære at udvikle dig selv med de værktøjer du får med dig. Jeg har i mit hus guitarer og udstyr, du kan prøve/låne, og faciliteterne til undervisning.