Om underviseren
Hej, mit navn er William! Jeg er en 20-årig ung mand, som blev student i 2024 med musik på A-niveau, og jeg tilbyder undervisning i guitar og klaver.
Guitar:
På guitar har jeg ca. 9 års erfaring, hvoraf jeg selv har gået til undervisning i ca. 1 år. Derudover har jeg også spillet guitar i diverse bandsammenhænge.
Her kan jeg undervise fra nybegyndere til øvet (3-5 års erfaring).
Klaver:
På klaver har jeg ca. 7 års erfaring med en medfølgende forståelse af musikteori, her har jeg også meget erfaring fra bands.
Her kan jeg undervise alt fra nybegynder til let øvet(1-2 års erfaring).
Om undervisningen
Guitar:
Her vil jeg lægge stor vægt på, at eleven tydeligt skal kunne se sine fremskridt både på teknisk vis, men især også i forhold til forståelsen af instrumentet og dets sammenhæng med andre instrumenter. Jeg vil forsøge at gøre undervisningen til en blanding af udvikling af teoretisk overblik og fremmelse af teknik. Derudover vil jeg have elevens egne ønsker i mente.
Klaver:
Her vil der som udgangspunkt blive brugt tid på at lære teori samt lære teknik for at undgå håndledsproblemer. Jeg ser klaveret som det “bedste” instrument at lære først, da alt teori man lærer her på kan oversættes direkte til andre instrumenter. Her vil nodelæsning også være en mulighed, hvis eleven ønsker det eller hvis jeg vurderer, at det kunne være en god idé.
På begge instrumenter går jeg meget op i, at lektier ikke skal være en pligt for eleven, men istedet skal fungere mere som en guide for hvad de skal arbejde med.