Undervisning under Corona-krisen (inaktiv)
Mange elever – både kommende og nuværende – hos instrumentundervisning.dk – spørger, hvordan vi forholder os til Corona-krisen og undervisningssituationen. Derfor er der her lidt om hvilke muligheder, du har for undervisning hos os under Corona-krisen.
Der bliver også spurgt fra mange igangværende elever, om det ikke er muligt at fortsætte undervisningen? Det korte svar er jo, det er det! Heldigvis! Undervisningen kan generelt godt fortsætte (eller begynde) enten fysisk eller online efter aftale med din underviser. Så fat mod! Du behøver ikke nødvendigvis sidde inaktiv og kukkelure derhjemme, men kan stadig lære en masse musik!
Musik er godt for den mentale sundhed
Husk, at udøvelse af musik kan være én af de aktiviteter, der kan give de lange dage derhjemme her under Corona god mening og være med til at fremme den mentale sundhed. Du må altså ikke gå ned på for lidt musik! 🙂
Det kan måske være en god idé ikke nødvendigvis at vente til efter krisen med at komme i gang, da de fleste er enig i, at musikalsk udfoldelse er en meningsfuld aktivitet, og som vil give dig en sund adspredelse i denne krise. Husk undervisningen kan også foregå online, hvis du eller underviseren ikke er trygge ved at mødes fysisk.
Undervisning på tre måder
I det følgende er det dog vigtigt at understrege, at det er 100 pct. op til dig og underviseren, hvordan, og om, der undervises her under Corona-krisen. For nogle undervisere mødes gerne med dig, andre gør ikke, men underviser kun online, og sådan er det også med vores elever.
Så det følgende er bare et udtryk for de muligheder, der er. Det er den enkelte underviser i samspil med dig som elev, der suverænt afgør undervisningsformatet, og om undervisningen skal finde sted. Her er dog de tre potentielle undervisningsmuligheder:
1. Fysisk undervisning (én-til-én eller små hold på max. to deltagere)
2. Undervisning online (skype, messenger, facetime etc.)
3. Videoundervisning (få en personlig tilpasset undervisningsvideo)
Sikkerhed
Vi har indskærpet omfattende retningslinjer for underviserne (og eleverne) i forbindelse med den fysiske undervisning, så det stadig er sikkert! Det er det vigtigste! Heldigvis er der mange af jer, der stadig ønsker fysisk undervisning, og hvis du husker retningslinjerne nedenfor, skulle det være risikofrit jf. sundhedsmyndighedernes anbefalinger til, hvordan vi omgås hinanden.
Her er uddybingen på de tre typer undervisning, vi tilbyder:
1 – fysisk undervisning (én-til-én eller små hold med maksimalt to deltagere)
Vi mener godt, at du stadig kan mødes med din underviser, når blot du husker myndighedernes anvisninger om at holde afstand. Disse retningslinjer er blevet indskærpet for vores undervisere, og de er:
- Der holdes en fysisk afstand på 1,5-2 meter mellem lærer og elev. Så er man i hvert fald på den sikre side. Man kan evt. lave en fysisk grænse med et stykke tape eller lignende i undervisningslokalet, som fungerer som reminder på at holde afstand.
- Der gives ikke hånd eller kram.
- Hvis man hoster eller nyser skal det ske i eget ærme – ikke ud i rummet.
- Vask hænder og/eller sprit af både før og efter undervisningen.
- Lad generelt være med at røre ved for mange flader og vask hænder (og flader af) efter undervisningen (hvis undervisningen foregår hos dig)
- Er du eller underviseren i en udsat eller sårbar gruppe (eller over 60 år) anbefaler vi ikke at undervisningen gennemføres fysisk.
- Er man det mindste syg, melder man afbud og bliver hjemme! Det gælder både lærere og elever.
Igen er det meget vigtigt at understrege, at det 100 pct. er op til dig og din underviser, om I vil gennemføre undervisningen fysisk. Alle skal jo være trygge :).
ALTERNATIVE LØSNINGER
Hvis du eller underviseren har det bedst med at aflyse den fysiske undervisning er det selvfølgelig 100 pct. i orden! Vi håber dog meget, at du i givet fald i stedet vil forsøge dig med én af de alternative måder at gå til undervisning på:
2. Onlineundervisning/fjernundervisning
Fordelen ved onlineundervisning
Hvis du eller din underviser ikke ønsker fysisk undervisning, så er et velfungerende og godt alternativ onlineundervisning. Vi kan tilbyde onlineundervisning via fx skype, messenger, facetime eller lignende eller via video. Du kan læse mere om onlineundervisning her.
Det kan være et rigtig godt alternativ til den fysiske undervisning, og fordelen er, at du sidder i trygge rammer derhjemme og modtager undervisning direkte på skærmen og har et virtuelt møde med din underviser. Du kan endda evt. optage lektionen og se den igennem bagefter og spole frem og tilbage lige så tosset du vil. Teknologien bliver bedre og bedre til det, og vi har allerede hørt mange positive tilbagemeldinger fra både elever og undervisere, der er i gang netop nu.
Du er meget velkommen til at prøve en enkelt lektion af og se, om det fungerer for dig. Gør det ikke det, betaler du blot for den ene lektion – no strings attached :). Vi kan så fortsætte med (eller starte) den fysiske undervisning op efterfølgende.
3. Videoundervisning – få din egen personlige video!
En tredje mulighed for undervisning er personligt tilpassede undervisningsvideoer, som din underviser producerer til lige netop dig. Videoer som er færdigproduceret, når du modtager dem, og personlige og tilpasset lige netop dig, dit niveau og behov. Du kender måske formatet fra youtube, men her er det din egen personlige video.
Her mødes du ikke med din underviser hverken fysisk eller virtuelt, men kan sidde derhjemme og se lektionen igen og igen og stoppe op undervejs og spole så tosset du vil.
Det er en fordel, fordi du så i princippet for altid vil have lektionen liggende på computeren.
Videoen vil så – efter aftale med underviseren og instrumentundervisning.dk – blive sendt via fx google drev, wetransfer, privatlink fra youtube, dropbox eller på anden vis, der passer dig og underviseren.
Opsummering – Tak fordi du er fleksibel
For mange elever vil de to online-løsninger være et rigtig godt alternativ, hvis man ikke ønsker den fysiske undervisning pt. Det er nemlig vigtigt for din udvikling, at du får kontinuitet i din undervisning, og at der ikke bliver for stor pause imellem lektionerne. Og hvis man alligevel sidder derhjemme og kukkelurer, hvorfor så ikke have det sjovt imens og lære noget på dit instrument?
Er du ny elev, så prøv det af, hvis du har mod på det. Der er masser af rabat at hente, hvis du efter introlektionen køber turkort.
Er du etableret elev med igangværende turkort, så er du meget velkommen os til at kontakte din underviser direkte og høre om mulighederne. Vi står også behjælpelig med at sætte det op mellem dig og underviseren.